Opnå et liv som fuldtidsrejsende
Vi har alle set dem ikke? De fuldtidsrejsende, der rejser verden rundt, ser glade ud og poster billeder fra de fantastiske steder, de har været…
Men hvordan kom de egentlig dertil?
Vågnede de op en morgen, kørte til lufthavnen og blev fuldtidsrejsende?
Hvordan gør de det?
Der er en masse guider og kurser på internettet om, hvad man skal se som rejsende, hvordan man lever som rejsende og hvordan man tjener penge som rejsende. Men ingen taler rigtigt om de skridt, du skal tage, før du bliver rejsende. Hvordan du slipper af med tvivlen, overvinder frygten og ikke mindst får råd til, at starte et nyt liv?
Derfor besluttede vi at skabe dette kursus om lige netop det. Vi er almindelige mennesker ligesom dig, vi har været igennem det hele, vi har lært undervejs og vi ønsker, at du skal have mulighed for at lære fra os. Vi vil være broen til at gøre din drøm til virkelighed og give dig løsningerne på dine spørgsmål.
Siden 2018 har vi været fuldtidsrejsende. Vi har rejst i roligt tempo, som digitale nomader gennem Europa, vi har været i 17 lande, mødt hundredvis af mennesker, spist på utallige restauranter, taget tusindvis af billeder, skrevet adskillige artikler, været interviewet til blade og podcasts og endda været i Go’Morgen Danmark. Alt det fordi vi besluttede at gå Fra Drøm til Virkelighed.